Hjemmelavet
din garanti for kvalitet

Lavet helt fra bunden

Vi laver selv alt til dit
køkken, for så ved vi,
hvad det indeholder
- og at det holder

Der er noget ekstra lækkert over mad, som er hjemmelavet – fra bunden og af de bedste råvarer. På samme måde er det med køkkener. Et hjemmelavet køkken fra Tvis Køkkener er din garanti for kvalitet.

Når du laver maden selv, er det dig, der bestemmer, hvad der skal i, og hvordan den skal laves. Det er lige så meningsfyldt for os at lave et køkken til dig, som det er for dig at lave lækker mad til familien. Vi udvælger materialerne med samme omhu, som du udvælger dine råvarer. 

Vi elsker duften af træspåner, som du elsker duften af hjemmebagt brød. Når du vælger et køkken fra Tvis Køkkener, ved du, at det er lavet med samme omhu og kærlighed til håndværket, som du selv ville have lagt i det. Du ved, at det er lavet til dig. Og at det holder.

Ét køkken ad gangen

Hjemmelavet ét ad gangen

Du ved, at de bedste ting i køkkenet tager tid. Tænk bare på braiseret lam eller surdejsbrød. Men det er bestemt værd at vente på. Sådan er det også, når vi laver dit køkken.

Vi laver et køkken ad gangen, fordi det er sådan, vi bedst kan opfylde dine ønsker og drømme – og fordi vi synes, du fortjener, at vi gør os umage.

De bedste materialer

Hjemmelavet med det bedste

Du ved, hvor meget det betyder at vælge råvarer af høj kvalitet, når du skal lave mad, som er ekstra lækkert. Når vi laver de låger, skuffer, sokler og bordplader, som skal indgå i dit nye køkken, vælger vi også udelukkende materialer af høj kvalitet.

På den måde kan vi give dig det bedste udgangspunkt for at brillere ved kødgryderne.

Livstidsgaranti og udvidet reklamationsret

Hjemmelavet uden udløbsdato

Hjemmelavet uden udløbsdato. Du kender det sikkert fra dig selv. Når du har lavet noget, som du er glad for, ville du ønske, at det kunne holde i evigheder. Sådan har vi det også. 

Derfor har vi sørget for, at du får livstidsgaranti på alle bevægelige metaldele i dit Tvis køkken. Og lader du vores certificerede montører montere dit nye køkken, udvider vi din reklamationsret til fem år.